- Velkommen til Rækker Mølle Portalen

Påsketoner

Den 7. april 2019 indbød de to organister i Rækker Mølle pastorat til Påsketoner i Bølling kirke. Det er blevet en god tradition at forberede sig til påskehøjtiden gennem ord og toner. Kirkekoret, som organist Anette Kjærgaard leder, er en vigtig brik i denne tradition, og kirkekoret havde da også indøvet stærke påskesalmer. De to organister, Anette og Asbjørn, havde inviteret Sofie Benthin Smith, der går på musikskolen, til at spille med på en salme og dertil give et solonummer, ”You raise me up”. Kirkerummet er med den lange efterklang skabt til instrumenter der afgiver lyd ved luft. Sofie klarede det fint, og modtog en velfortjent klapsalve.
Anette havde inviteret Annette Amby Damgaard, som solist med sang; men hun havde vist mistet stemmen? men vi gik ikke glip af teksten. Anette Kjærgaard læste teksten: ”Passion” af Mathias Secher Rom. En stærk påsketekst der fortæller om Langfredag og Påskedag.

Anette Kjærgaard bød de 60 tilhører velkommen med ord fra søndagens tekst – det var Mariæ bebudelsesdag, og mindede os dermed om at Maria stillede sig til rådighed for Guds søns fødsel. Koret ville derfor synge om Guds søn og hans mission til frelse.

Det blev en helstøbt koncert, hvor koret og organist Asbjørn leverede gode præstationer. Anette havde valgt at bygge koncerten op omkring to læsninger fra Lidelseshistorien – beretningen om Jesus i Getsemane have og gravlæggelsen. Måske pressede Anette koret til det yderste i salmen ” Som et stille offerlam”, der fremførtes acapella. Menigheden fik naturligvis lov til at deltage i 4 fællessalmer – den sidste, ”Dig være ære” stående.

Endnu en dejlig forberedelse til påske berigede Kirkekoret og de to organister os med. Selv om jeg har levet mange påsker igennem, så er påskens tekster nye og uovertrufne.
Menigheden sluttede påsketoner af med kirkekaffe.
Tak for en vellykket påskeforberedelsesaften i Bølling kirke.
JH
Foto: Preben Skov Jensen
Klik på et billede og se serien i stor størrelse

Sidst opdateret: 10-04-2019
Kalender
06-08-2019 18:00
Præstbjerg
-----------------------------------

16-08-2019 19:00
Lerdueskydning
-----------------------------------

17-08-2019 09:00
Firkløverweekend
-----------------------------------

22-08-2019 16:45
Info om konfirmandforberedelse
-----------------------------------

25-08-2019 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

29-09-2019 13:00
Søndagsaktivitet
Opslagstavlen
Design: MediaConnect