- Velkommen til Rækker Mølle Portalen

Idrætsdag på Finderup Efterskole

Tirsdag den 2. juni inviterede Finderup Efterskole til idrætsdag. Man havde indbudt og udfordret Gødvad og Fenskær Efterskoler til dyst i mange forskellige discipliner. Vejret viste sig ikke fra den pæne side til korte bukser og bare arme – faktisk synes vejrguderne at være den helt store udfordrer. Sådan tog eleverne det nu ikke, de havde fokus på opgaven: At besejrer eleverne fra de andre efterskoler.

Planen var, at idrætsdagen skulle begynde på ceremonipladsen ved den store trappe ned til hallen; men i 11. time havde arrangørerne taget bestik af den dårlige vejrudsigt og rejst et stort partytelt med indbygget varmekanon.

På et spørgsmål om Finderup Efterskole kunne klare sig i forhold til de andre efterskoler, svarede Karen Bastrup, at man i dagene op til Kr. himmelfartsferien havde været i træningslejr på en anden efterskole, og en hel del elever havde gennemført både halve og hele ”jernmænd”.

Klokken 9.15 startede åbningsceremonien i det store telt. Omkring 230 deltagere fyldte teltet. Karen Bastrup bød de mange deltagere velkommen og nævnte, at alle deltagere havde fået et VIP-skilt om halsen, hvilket betød, at de alle sammen var betydningsfulde og uundværlige for at idrætsdagen kunne gennemføres i den rette sportslige ånd. Ceremonien sluttede med, at deltagerne istemte 1. vers af: Der er et yndigt land. Herefter var det tid til opvarmning. ”Den 7-dobbelte verdensmester i kongespil” stod for den lettere opvarmning og efterfølgende var det, sekretær Marianne Nielsen, der gav den gas og fik fremkaldt lidt sved på panderne.

Arrangørerne havde helt styr på programmet, så ingen var i tvivl om, hvor de skulle hen, og i hvilken disciplin de skulle deltage. Et fint kort over, hvor de forskellige aktiviteter skulle foregå, hjalp deltagerne på vej. 7 discipliner skulle afvikles i løbet af formiddagen. Hockey foregik på den nye hockeybane i parken. Regnen stod ned i stænger, så man fristede til at tro, at der var tale om vandpolo. Men ingen sure miner! Løbekonkurrencen havde opløb i parken, ligesom trekampen blev afholdt ved de tre shelters i parken. En sort VIP-bus sørgede for at transportere svømmedrenge og piger til Videbæk. Høvdingebold foregik i Hallen. Idrætsdagen bød ikke blot på kropslige udfordringer, men også mentale. Den lange gang på skolen var blevet udstyret med spilleborde og her afviklede man ”Uno-konkurrencen”.

Der var naturligvis damp på alle kedler i det lille køkken på Efterskolen. I løbet af formiddagen blev der serveret forfriskninger, og ellers havde man travlt med at forberede middagen, der bød på Mexicansk kylling-lasagne. Skolens spisesal kunne slet ikke rumme de mange elever, så der måtte spises på tre lokaliteter på skolen. Imponerende hvad det lille køkken formåede at stille an med.

Kl. 11.30 samledes alle deltagerne i teltet til præmieoverrækkelse. Humøret var i top, og det var tydeligt, at alle elever havde givet sig fuldt ud, for at komme på podiet.

Efter middag samledes man atter til afviklingen af de sidste discipliner: Fodbold, rundbold, crossfit og kongespil. En fodboldkamp mellem lærer og elever dannede afslutning på en dag de mange elever sent vil glemme.

JH

 

Klik på et billede og se serien i stor størrelse!

Klik på et billede og se serien i stor størrelse!

Klik på et billede og se serien i stor størrelse!

Klik på et billede og se serien i stor størrelse!

Klik på et billede og se serien i stor størrelse!

Sidst opdateret: 03-06-2015
Kalender
31-03-2024 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

08-04-2024 19:00
Generalforsamling i Rk Mølle GUF
-----------------------------------

09-04-2024 18:45
Live foredrag i Finderup Forsamlingshus
-----------------------------------

11-04-2024 18:00
Koncert i Sædding Forsamlingshus
-----------------------------------

16-04-2024 18:45
Live foredrag i Finderup Forsamlingshus
-----------------------------------

28-04-2024 13:00
Søndagsaktivitet
Design: MediaConnect